Komplet stigeløsning

Stigeløsning med mobil arbejdsplatform monteret med 200 mm beslag i toppen og A-buk i bunden.

 

CAM-Trin

På skrå banketter, hvor stigen ikke kan monteres helt til bunden af bygværket, kan der suppleres med skridsikre CAM-Trin.

 

Stigeløb med svanehals

I brønde, hvor der kun er lidt plads i toppen, kan man vælge at montere stigen med et stigeløb med svanehals øverst. Svanehalsstigeløbet monteres med et 100 mm beslag øverst og et 200 mm beslag nederst, hvilket giver 10 cm mere plads ved op- og nedgang.

Bundstyr

Hvor bygværkets geometri ikke tillader montage med montagefod, kan stigen i stedet monteres med et bundstyr.

A-buk

Komplet stigeløsning med integreret faldsikring monteret med fleksibel A-buk, der tilpasses bygværkets geometri.

Mobilplatform

Mobilplatformen passer til alle stigeløsninger fra KARER Brøndstiger og giver en sikker arbejdsplatform i brønde og bygværker, der er let at hejse op og ned.

Svanehalshåndtag

Det valsede svanehalshåndtag giver en mere sikker adgang fra terræn til stige.

Lige MAC-Trin

I tunneler og bygværker med høje banketter kan stigen suppleres med indstøbte MAC-Trin, så det er muligt at arbejde i bunden af bygværket.

Krumme MAC-Trin

I bygværker med krum geometri kan man anvende vores krumme, indstøbte MAC-Trin eventuelt suppleret af vores skridsikre MAC-Trædeplader.

Faldsikring

En KARER Brøndstige kan naturligvis fås med integreret faldsikring. Som det eneste produkt på markedet går vores faldsikring hele vejen op i nedgangshåndtaget, så det er muligt at koble faldsikringen på, mens man stadig står på terræn.

Svanehalshåndtag drejet 90º

Det valsede svanehalshåndtag kan drejes 90º, så håndtagets vange forskydes 100 mm i forhold til stigens center. Derved lettes overgangen fra terræn til stige, idet ens tyngdepunkt stadig er på terræn, mens man får kontakt med øverste trin.