KARER Brøndstiger
KARER ApS leverer og monterer brøndstiger og nedgangsstiger i 100 % syrefast rustfrit stål til fastmontering i nedgangsbrønde og andre bygningsværker.
Brøndstiger fra KARER ApS anvendes fx til inspektionsbrønde, pumpesumpe, magasintanke, pumpekældre, spildevandsbygværker, rensningsanlæg samt ved opgaver i særligt hårdt miljø. Teknologisk Instituts Rørcenter har medvirket til den tekniske udvikling, og der pågår fortsat en løbende dialog for at sikre en vedvarende udvikling.
Brøndstiger fra KARER ApS og de tilhørende nedgangshåndtag er udviklet for at give en mere sikker nedstigning samt minimere arbejdsskader. Trinene er udført af formpresset fladjern med udlokkede huller på trædefladen for at etablere optimalt fodfæste. Endestoppet “fanger” foden, hvis fodfæstet alligevel skulle forsvinde. Nedgangshåndtaget sikrer overgangen fra overflade til nedstigning. De arbejdsmiljømæssige problemstillinger er løst i samarbejde med Københavns Energis Afløbsafdelings ledelse og medarbejdere.
Brøndstiger fra KARER ApS passer til alle nedgange på op til 12 meters dybde. Stigeløbet sammensættes af et eller flere stigestykker samt forskellige standardkomponenter. Nederste del af stigeløbet afkortes på stedet, så den endelige ønskede længde opnås. Specialløsninger udføres også efter ønske.
Brøndstiger fra KARER ApS fastgøres i kældervæg eller brøndvæg med syrefaste rustfri gevindstænger og tokomponent lim. Montagetiden er en let og enkel proces, som kun medfører kort tids vejafspærring.
KARER ApS tilbyder montering eller kyndig vejledning ved første montage.
Ønsker du at se isometriske tegninger af tre forskellige stigeløsninger fra KARER ApS, kan du klikke her.